Idag har Nero har været til dyrlægen. Det var Civa transport der kom og hentede os (tak for anbefalingen Eva ), og det gik bare super godt med køreturen. Jeg valgte at få dyrlægen ud og bedøve ham og tage vores gamle pony med, den kombination fungerede super, han gik lige op og stod helt stille under hele køreturen.

Set udfra Nero synspunkt var dignosen ikke så slem, han er ikke alvorligt syg og han kan sagtens få godt og langt liv, det er jeg selvfølgelig meget meget glad for

Han har på begge haser en smule forkalkning, mest på højre sådan som jeg også har følt det når jeg har redet på ham. Hans fremtid som dressurhest er forløbigt usikker, han skal have kiler på bagskoene og derefter have fire uger med rolige skovture så han også kan vænne sig til de nye sko. Herefter må jeg begynde forsigtigt og langsomt med baneridning, går det ikke godt må han ikke gå som dressurhest igen, kun skovture og alt hvad der ellers ikke belaster hans bagben.

Dyrlægen var inde på at give ham steroidbehandlinger, men det sagde jeg nej til, da jeg ved at han på ingen måde kan stå i boksro, det er helt udelukket. Jeg tror heller ikke selv på at det vil hjælpe ham på "den lange bane", det slid der er, det er der, og det det nu gælder om er, at finde ud af med hvilken form for motion trives han aller bedst.

Fortsættelse...

Selv om jeg selvfølgelig er ked af det, fordi det højest sansynligt vil sætte nogle begrænsninger, så er jeg også lettet fordi jeg hele tiden har haft på fornemmelsen at der var noget galt, ja faktisk lige fra han blev tilredet. Det eneste jeg skal afvente nu er hvor begrænset han er når han har vænnet sig til skoene og vi kan gå lidt igang igen, det bliver spændende. Men vigtigst af alt, så er det så dejligt at han trods alt vil kunne leve en godt og langt hesteliv, måske bliver det kun som skovturshest, men det er sikkert også helt fint for ham

Øv, da-det er jeg ked af at høre........ det er jo både skidt og godt.

Godt at du fik tjekket det og fik bekræftet din anelse, så du ved det - specielt når du har kunne fornemme noget så længe.

Skidt hvis det kommer til at begrænse jer meget- ja, Nero er jo ligeglad om han skal overgå til skovturshest...........men det kan jo også være at han netop bliver aflastet af kilerne og at han så kan arbejde fuldt ud igen, når han har vænnet sig til dem.

Pøj pøj og keep us posted

Eva

Ja du har fuldkommen ret Eva, både skidt og godt, men det vigtigeste var trods alt at der ikke var noget fatalt galt med ham. Indtil videre er jeg postivt stemt, og selvfølgelig vil jeg nok knibe en tåre (og helt sikkert flere) hvis det ikke går med ham.

Idag har han fået kilerne på, og så snart frosten er væk og føret er sikkert, så bevæger vi os ud på nogle dejlige skovture. Det er jo altid noget at foråret lure lige om hjørnet, det havde straks været mere surt hvis det var december måned. Nu kan vi da nyde alting blomstre ud begge to

Ja, det er lidt trist når ens håb og planer for hesten ikke bliver til noget, men når man er glad for dem finder man hurtigt på andet at lave med dem og accepterer det som det er. Charlie skal jeg fx. i gang med noget mere frihedsdressur med, altså lege fra jorden hvor han gerne skulle lade sig dirigere bedre af mit kropssprog istedet for at vandre hen og græsse i kanten af banen. Kan jeg lære ham det, kan jeg lære alle heste det...

Jeg synes, som skrevet i en anden tråd, at det er det nemmeste og mest fornuftige at få styr på sine mistanker og få overstået røntgen så man enten kan indrette sig efter diagnosen ELLER træne videre med god samvittighed! Ellers går man bare og får paranoia over det hver gang man ser på dyret. Og de får jo hurtigt spist sig gennem den omkostning som undersøgelsen koster.

Håber I finder en ny vej sammen som er ligeså givende som dressuren!

Pia

det er ærgeligt for jer når nu drømmen var en anden.
Men som tidligere ejer af en spat pony ( og hans var ret udtalt - dog kun på 1 ben) vil jeg sige, at han efter netop : tre behandlinger med cortison i leddet, to perioder kilesko, ½ års skridteture der sjældent var på under 1½ time og efterfølgende special beskæring a la kilesko. Ja så er han idag faktisk en ret almindelig fritidspony for sin nye ejer.
Hun sørger for at han er beskåret korrekt og at han ikke bliver overvægtig. hun varmer ham godt op. og derfor har han da både gået et par små dressur konkurrencer, lidt små springning, han trænes i cirkustricks og pony-fjollerier, og er nu igang med western så vidt jeg ved.
Han har ikke som sådan nogen begrænsninger sålænge han varmes godt op og det ikke er extremsport som meget høje spring hvor han skal bøje meget i hasen.
jeg vil sige at mange af sådanne heste godt kan gå på et godt amatør nivou ( dvs - vi alm. ryttere mærker faktisk ikke den store forskel) men at det med perfektion eks mht lukning af haser osv - det kan ikke lade sig gøre. men dressur kan de somregel godt og har jo faktisk tit godt af da man kan hjælpe dem med at bruge sig og løsne op - tit spænder de jo nogle steder i kroppen. ( min spændte over lænden ).

det kan også være at han vil trives godt som kørehest - og så får de motion alligevel og har en funktion. og i roligt tempo og med en let vogn skulle det ikke belaste hesten ret meget.

Øv altså - spændende hvor meget han kan tåle.

Mht. kiler, så vær opmærksom på at de KAN skade i længden. Min gennem 5-6 år spathest har lige fået fjernet sine igen, da de ødelagde forbenene. Havde nær kostet ham livet her i efteråret, men en sidste indsats værdi 12.000,-kr. og en masse nye grå hår på mig - ser ud til at have reddet ham endnu engang.

Nu sørger smeden blot for let forhøjede dragter på baghovene.

Der var vist ingen der regnede med at Kriki ville holde sig gående så længe at det kunne blive et problem med forbenene. Nu er din så ung, så det er mange år han kan belastes forkert.

Den umiddelbare eneste forskel jeg kan mærke er, at det nogen dage (de kolde hvor han ikke lige har leget på folden) kan tage op til 10-15 min. i skridt før stivheden i haserne forsvinder. Og højre has er mere generelt stiv (glideleddene er sammenvoksede), men han virker ikke til at have smerter i den. Det er mere den venstre der kan drille lidt. Med kiler kunne ingen se noget på ham.

Jeg har været stavnsbundet til ridehuset i måneder nu, jeg glæder mig at kunne skridte lange ture på ham igen - og tage et par rolige galopper op af bakke.
han har været bambi på is hele vinteren og jeg vil ikke belaste hans ben yderligere med mordax og hovene ødelægges når han går uden sko.

-men let dressur inkl. 4-10 versade/traversadeskridt af gangen på langsider SKAL jeg lave med ham, for at holde ham smidig og "tvinge" ham til at bruge sig korrekt. Volter sparer vi på - især i trav/galop.

Ja det er trist, men omvendt har jeg besluttet mig for ikke at tage sorgerne på forskud. Selvfølgelig tænker jeg en del over hvad der skal ske hvis han ikke kan gå dressur mere. Når jeg skal være helt ærlig overfor mig selv, så ved jeg godt at jeg aldrig kommer til at trives med kun at ride tur, lege fra jorden eller ride distance osv osv, jeg er bare først og fremmest dressurrytter. Jeg holder meget af adspredelsen, og synes også det er fedt nogle gange at tage en vild "galloper" ud over markerne, men ikke på "fuld tid".

Min gamle hoppe gik M dressur plus hun kunne piaffe og lave changementer eks i forbindelse med zig zag traverser. Min drøm med Nero var at nå det trin længere end det den gamle kunne, dvs seriechangementer og passage oveni alt det andet. Men jeg tænker ikke så meget på det plan ( i forvejen ville der går masser af år før han bare ville nærme sig det plan, den gamle toppede som 16-18 årig, der var hun i topform ), jeg tager en dag ad gangen, og så må tiden vise hvordan det går med ham, og jeg vil stensikkert kunne mærke på ham hvis der bare er det mindste galt.

Skulle det nu ende som jeg ikke håber, at han ikke kan holde til dressuren, så går jeg nok den svære vej og sælger ham til skovtur og distance hvis han "må" det. Kørehest bliver han aldrig, det er hans sind ikke til.

Kilerne holder jeg skarpt øje med hvordan påvirker ham.