Tusindak for referat! Jeg er selv i fuld gang med både bauchers bog og steinbrechts bog, så det er meget aktuelt

Så langt som jeg er kommet i Steinbrecths bog til nu, forstår jeg dog at han bruger det belastende sæde (bagved lodplanet) som fremaddrivende ..? Han skriver meget om at man driver hesten fremad når man læner sig bagud, og stopper den når man læner sig fremad. Dette synes jeg er meget underligt, men kunne jo forklare hvorfra det moderne bagoverlænede sæde kommer fra - Steinbrecth er vel en af de vigtigste grundlæggere for moderne dressur!

Det var så lidt.

Med hensyn til steinbrecht:

så er det lige, hvad der menes, der skal bag lod, jeg vil mene, at det er skulderne, der skal være bag, så brystet komme frem, og man skal absolut huske sine sædeknogler, så man ikke lander på halebenet, mister balancen og hænger i tøjlen. (Som mange ryttere præstere.)

Han siger, at sædet er individuelt og man skal følge bevægelsen. Man skal ride med tøjlens vægt, og hesten skal være blød som smør. Det kan ikke lade sig gøre, hvis man bare læner sig tilbage.

Det er jo det, der gør det svært ved gamle tekster, vi har alle vores talemåde og ikke alle ens ord betyder det samme. Derfor opfattes ting jo også forskelligt.

Ja jeg må lige nærlæse det lidt og komme tilbage. Men mener nu bare han præciserer meget tydeligt at man skal læne sig bagud i øgninger. Men jeg læser lige lidt igen så. Men hvis jeg kan misforstå det kan andre vel også, i mine øjne beskriver han rimelig præcis den moderne rytter der læner sig godt tilbage for at "drive" hesten - et meget trist syn...

Tone, tror du det er for at drive hesten, at de moderne dressurryttere læner sig tilbage i øgninger? Jeg tror da det er for overhovedet at kunne blive siddende på hesten under øgningen, at de gør det.

Birte

Steinbrecht skriver om det afslappende sæde og arbejder med de tre sæder, aflastning, middel og belastning. Man kan vel godt sige, at man læner sig frem i aflastning, selvom det ikke er overkroppen, der desideret skal frem, men lænden der arbejder og alt efter hvor stiv man er, følger resten med. Det samme med belastning.
Problemet er når lænden og sædeknoglerne ikke er med og man kun lænder sig frem og tilbage med overkroppen, så ryger vi enten på snuden eller tipper bagover.

Han skriver også at sidde lige, er ikke lig med optisk lige.

Birte. Jeg tror det er begge dele, de prøver at drive hesten til at gå hurtigere, kan så absolut ikke holde balancen og griber endnu mere til tøjlen.

Hvis jeg skal sidde ned, hvis hesten går i et vist tempo, så er der to måder, som det kan lade sig gøre på.

1. Jeg kan lade sædebenene gå skiftevis med frem, så jeg følger hestens bevægelser.

2. Jeg kan spænde mine endeballer og læne mig bagud, og så virker de som en stødpude. Men jeg behøver ikke at hænge mig i tøjlen.

Jeg troede faktisk at det var det, de moderne sportsryttere gjorde.

Birte

Hvordan kan man tale om Baucherisme, når manden havde så forskellige synspunkter som "hånd og ben samtidig" og "hånd uden ben og ben uden hand" på forskellige tider af sit liv?

Jeg får undervisning af Anna Volovic, der er uddannet af Nuno Oliveira, og meget trofast overfor hans principper.

Jeg har så flere gange hørt at Nuno Oliveira er jo Baucherist, men jeg har aldrig mødt noget af det der står i referatet, hverken i undervisningen eller i den lille bog jeg har, som han har skrevet.

Betyder det, at de gamle mestre skrev så meget forskellig, så man lige som ved biblen, ved at læse den selektivt, kan få den til at stå for næsten hvad som helst?

Jeg kunne selvfølgelig give mig til at læse alle de gamle mestre, men jeg var nået til et punkt, hvor et lille citat fra Oliveira bogen ramte mig. "Teori er uundværlig og gavnlig, men den må aldrig få sådan en vægt, så man glemmer at føle"

Lige nu øver jeg mig mest på at føle.

Birte

Det tror jeg også er en vigtig pointe, Birte, jeg synes også det er meget spændende det som bliver skrevet her, men samtidig bliver jeg helt forpustet og magter knap nok at huske noget af det. Så jeg nøjes med eventuelle aha-oplevelser og lader resten glide forbi.

Pia

Birte: Baucherismen er vel også bare det, at man prøver, at skyde en genvej, og ikke om det lige, er på en bestemt måde.

Med hensyn til hvordan de gamle mestre skrev, har der dengang været andre måder, at formulere sig på og ikke at forglemme, er mange af de bøger vi læser oversat til forskellige sprog. F.eks er der ikke særligt mange fagord, at oversætte til, hvis man har engelske udgaver af bøgerne.
Bent foretrak klart de tyske udgaver og viste flere eksempler på ting, der var oversat meget forskelligt, selv om det faktisk var samme bog.

Med hensyn til sportsryttere, er spænden i ballerne, da også en mulighed.

Når jeg selv rider, er det da også mest på følelsen, men jeg syntes det er sjovt at gennemgå, hvad andre er kommet frem til i tidernes morgen. Så har man også mulighed for at prøve forskelligt af, noget kan bruges, andet ikke.

ja, Baucher var som Dr. Jekyll and mr. Hyde: Jeg skelner mellem den tidlige og den sene Baucher da det vitterligt ER to helt forskellige ting - den tidlige er direkte forstadie til roll-kuren af idag og den sene har haft kæmpe indflydelse på den franske skole, herunder Oliveira..

Sædet: Jeg kan ikke helt huske hvornår den side-specifikke brug af sædeknuderne "gik næsten tabt" , men det er vel der man mere gik over til at spænde an/ stive sig i lænden i ffx overgange nedad istf at "cykle" med sædeknuderne, dvs. samtidig med kavaleriskolens indtog og forædlingen med fuldblod= bagudskub og fart-flugt i hestene ??

Det må en af litteratur-nørderne kunne fiske frem et sted.

Ihvertfald er det umuligt for et menneske med almindelig bevægelighed i bækkenet at følge med i "cykle-bevægelsen", dvs den side-specifikke følgen med hestens brystkasse-rotation, når tempoet bliver for højt/ bæringen for lille - så med den model for fri trav som sportsrytterne mestendels viser- er der kun at sidde i stødpudesæde som Birte beskriver (det kan være i mere eller mindre stolesæde og med mere eller mindre tøjlehængen)- eller at gå i aflastningssæde med vægten ned i lårene.
Hvis hesten spænder over ryggen og kaster benene, passer stødpudesædet vel meget godt til resten, da brystkasse-rotationen mindskes meget og ryggen virker som en trampolin ?

Jeg kendte engang en international sports-dressurrytter som faktisk bruger aflastningssædet i fri trav. Det er så lidt at man næppe kan se det for kjolen. Omvendt er det tydeligt at se de som smækker sig bagud i stolesæde, fordi bevægelsen hos hesten er så voldsom at de må bruge lænden for at opsuge den, sædet kan simpelthen ikke følge med.
Man må vælge om man vil lægge opsugningen af bevægelsen ned i lårene eller op i lænden.

Nogen bruger sikkert sædet drivende, men ikke alle. Nogen sidder forbavsende pænt stille, trods gakkede gangarter.

Eva.

Jeg er selv i tidens morgen blevet undervist i at man læner sig bagud i øgninger - så det er hvertfald ikke udelukkende for at holde balancen. Hvor vidende min underviser var dengang, skal jeg dog ikke kunne sige Måske var det bare hendes fejl, som hun overførte på sine elever.

Jeg tror man lærer på meget forskellige måder. For mig er det 100% genialt og nødvendigt at læse en masse, fordi jeg har brug for at forstå for at finde den rigtige følelse. For mig betyder det ikke at jeg føler mindre, jeg vil mene teorien hjælper mig med at forklare hvad præcis det er jeg skal føle efter - noget undervisere tit IKKE er så gode til at formidle. Mit behov for teori stammer selvfølgelig også fra, at jeg i lang lang tid kun sporadisk har fået undervisning, af forskellige årsager. Så for at ikke hænge fast, har jeg nerdet mig ned i detaljerne i udpreget grad Men sådan tror jeg bare man er forskellig, nogen forstår ved at lave ting i praksis, andre ved at læse og reflektere over det, hvorefter man afprøver det i praksis. Jeg er den sidste type, det er nok også derfor jeg skal ind og skrive ph.d, jeg kan godt lide at nerde om detaljen. På skrift