Jeg set folk kalde heste for kapriole-springere eller ikke kapriole-springere. Hvad menes der med det?

Min hyp lavede en kapriole i går, da fjord-bissen blev ved at gumpe ham på krydset. Han har gjort med mig på ryggen et par gange. En gang hvor han trådte på en metalplade og en gang hvor noget flagrede ind mellem hans bagben. Det føles - tjae mægtigt. Han rejser sig fortil - springer - sparker og lander så hvor han kom fra. Han er ikke svær at følge.
Han gør det jævnligt på fold når han er i god form.

Vil det sige at han er en "kapriole-springer"?
I så fald siger det så noget om hestens bygning? hestens temperament? hestens anlæg for dressur?

et ordsprog siger ihvertfald at det er farligt at lære en hest kapriole hvis den selv tilbyder det ofte. man kan risikere den gør det spontant en dag hvor der står en person ( eller hest) bagved.

af lige netop den grund vil jeg aldrig nærme mig den øvelse med min hoppe. hun har alt for nemt ved det og gør det også selv af og til - netop i pressede situationer som eks da vi startede piaffe træning ( hvis pisken rørte hendes kryds lavede hun enten stående eller flyvende strakt kapriole visse dage - optakten/advarslen var terre a terre...), eller engang der var foder-opgør på marken og hun blev trængt lidt inde. eller når hun leger i ridehuset og enten har for meget energi eller der er en anden hest med derinde som klemmer hende i hjørnet.

så mit fokus vil kun være på ufarlige øvelser som levade og courbette.

Alle heste KAN vel finde på det, men hos nogen sidder springene meget løsere/ lettere end hos andre .

Hver hest har sine foretrukne spring (hvis den overhovedet gør det og det er IKKE alle, heller ikke blandt lipizzanere, luso og PRE) og da frieseren er lavet på den gamle frisiske koldblodshest, blandet med spansk engang for længe siden- så kan det skam godt forekomme.

Den flotteste kapriole jeg har set nogensinde, Wien inklusive- var vores gamle shetlandspony med rytter på og hun var mindst 1 meter over jorden og bagben helt bagude. Lille kælling, men flot var det - rytteren havde åbenbart fået irriteret hende på en eller anden måde- og Amanda-pony lukkede ALTID dampen ud, hvis noget trykkede hende .

Kaprioler er MEGET farlige for omgivelserne og lodrette courbetter for rytteren.
De heste som "tager selv" og gør det for meget, spontant- må man stoppe i det og aldrig lære det.
De bruger tit og ofte springene som overspringshandling/ konfliktadfærd- så man skal ikke opildne det.

Man er nødt til at være MEGET bevidst om energiflowet i hesten, både for at kunne stoppe uønskede spring og hvis man engang vil arbejde med det.

Vi har en kapriolespringer eller rettere to, samt to multi-springere.

Min egen brune bisse er en der tager selv og bliver meget utålmodig for et godt ord - så nej, det skal ikke dyrkes. Nu bliver han ALDRIG irriteret over noget, så han får lov en ganske sjælden gang - men ellers må han nøjes med TaT og levader, evt. lave courbetter. Piaffen skal HELT på plads først.

Jeg lader ham lave lidt til en opvisning i ny og næ, men det er måske to gange om året.

Unge Thais er født til det- han er avlet til kaprioler i generationer- så JO, det er hamrende nemt. Det kunne tage overhånd da han var hingst og jeg vidste at hvis han skulle forblive hingst, kunne det KUN være jeg selv, som håndterede og gjorde ALT med ham....og for et -to føl om året, gad jeg ikke det ekstra besvær. Han blev kastreret og nu kan han rumme impulsen, så han IKKE tager selv- og derfor tror jeg på at han kan uddannes til det engang.
Når han springer, er han oppe i 150 -160 cm over jorden, fra stående - det er "lidt power" at handskes med.
Misser man momentet,for at afbryde, hvis man ikke vil have det- ender man i en lodret courbette og de er en smule skræmmende

Jeg har altså siddet en del kaprioler på ham, børnene ligeså og man falder ikke af - det er altså ikke særligt svært, med en hest som har talentet- selvom folk tror det. Det er ikke fordi, det kræver noget særligt uddannelsesmæssigt kun at kunne styre det. Vi havde ham fx altid bagerst på skovtur i de unge år.....fordi han engang imellem hoppede.

Men bortset fra det- så er de avlede kapriolespringere ikke bygget SÅ godt, når man tænker dressur som sådan: Lange bagben, sænket brystkasse, tit lidt overbyggede, tromle-facon, bagudvinklet kryds.......

Piaffe og levader er meget- meget sværere end kaprioler. Og meget smukkere, synes jeg.

Min multispringer skal det IKKE - det er ham som har haft KS og været slinger- så ham har jeg pillet det ud af, piaffe og levader er fint, det har han osse let ved.

Desuden er det meget hårdt ved ryggen og benene, så kun en helt rask, stærk, tålmodig og tilpas afventende hest, som også har talentet/ eksplosionskraften - kan få lov at blive uddannet til kaprioler. Det er ikke så tit at man finder det hele i een hest


Eva

Ja jeg har også tænkt at det ikke er en smart øvelse, hvis hesten finder på selv at tilbyde det. Jeg har heller aldrig lært ham at stejle i fridressuren. Han tilbød det engang da vi legede og jeg løftede begge armene, men den blev sorteret fra med det samme - han skal jo kunne håndteres af andre.
Så ellers tak til kapriole - også af hensyn til hans noget vakelvorne krop.

Men det føles nu altså fantastisk

Han er en lidt mærkelig hest. Det har taget uendelig lang tid og få ham ind i en fornuftig ramme - og det arbejder vi stadig på. Sidebevægelser og galopanspring er meget svært for ham. Men halve trin og kapriole ligger åbenbart lige for når grundridningen kommer på plads - han har ikke lavet den slags på fold før han blev "uddannet" (eller hvad man nu skal kalde vores famlen os frem)

Zasi har heller aldrig hoppet over jorden før nu, hvor han åbenbart kan ift. motorik og koordination.

Jeg var lidt spændt efter Roskilde om jeg havde fået forstyrret/ødelagt noget i signalerne, for jeg måtte et par gange tage hårdt i ham, da underlaget var glat og han fik gang i mere end der var sikkert. Han har så fået tre fridage og vi var en tur i skoven igår- hvor han var helt fin.
Superskarp og løsgjort på een gang.

De har en vallak på Szilvasvarad, som var SÅ elektrisk, at den var nærmest ustyrlig, da den var ung. Indtil de kastrerede den. Nu springer den op til 6-7 courbettespring i træk, med rytter og det er vist den bedste/stærkeste courbettør pt.

Det med at vallakker ikke kan / ikke har eksplosionskraft nok- er vås. Hopper har også rigeligt.

Det er både mere sikkert og styrbart med en, som ikke også har hingstehormonerne at holde styr på.
Nu ved jeg godt at de i Wien opfører sig meget som vallakker, fordi der slet ikke er hopper i nærheden - men det er jo ikke virkeligheden for os andre.

Eva

Jeg kan i hert fald godt nære mig for at lave de der flyveting....



Pia

ja, lodrette courbetter kan jeg heller ikke lide........ups, altså

Jeg har jo også en lille springfrø, og han gør det da ikke så tit mere, men jeg vil ikke sige han er holdt op, for så ved jeg han gør det imorgen

Hmm nu er hesten og jeg stadig i "kravlegården" men han kunne da synes som en med interesse for "flyve skolen"
når vi leger / laver fri dressur springer han ofte ud og flyver rundt i de vildeste spring, hihi.

Især når han leger med andre heste så ser jeg ofte courbetter og lign. spring..
caprioler har jeg dog kun oplevet ham lave når vi leger